Visum: !! Nyt visumansøgningscenter - besøg det her !!!!
Det er normalt ganske let at få turistvisum til Kina. Du kan besøge hjemmesiden for The Chinese Visa Application Service Center, ved at trykke på linket ovenfor. Der kan du kan se reglerne, og du kan udfylde og udskrive en visumansøgning. Gebyret for et almindeligt turistvisum er pr. 1/12 2010 kr. 500,-.

Valuta, kontanter og kreditkort
Kursen på CNY har i en årrække ligget nogenlunde fast på omkring 70/80 ved henholdsvis salg og køb af CNY, men i kølvandet på den økonomiske krise, har der været en del udsving, så kursen er nu oppe i nærheden af 80/90.

I rejsehåndbøger og på nettet står der ofte, at du kun kan veksle til/fra CNY i Kina. Det er ikke rigtigt. Du kan købe og sælge CNY i din lokale bank, og du kan også købe/sælge CNY i lufthavnen i Kastrup.

Det kan ofte betale sig at bruge kreditkort i Kina - både til at hæve de nødvendige kontanter, og til at betale regninger, da kursen oftest er bedre end almindelig bankkurs.

Mange kreditkort tilbyder nu, at du kan handle i DKK, når kortet bruges i udlandet. Fordelen er, at du så kender prisen. Ulempen er, at det kan være til en dårligere kurs.

Der er ingen problemer med at hæve kontanter på kreditkort i Kina. I alle storbyer er det let at finde pengeautomater (ATM), men indimellem kan det være lidt besværligt at bruge danske kreditkort, når man skal betale på hotel og i forretninger, for personalet er ofte meget nervøse for, at kortene er falske eller stjålne. De skal ofte først ringe til en bank, der så igen ringer til en europæisk bank, hvorefter de ringer tilbage til butikken/hotellet. Når det er på plads, er det lidt forsklligt, om man skal indtaste PIN koden (som de alle steder kalder "Password"), men man skal i næsten alle tilfælde underskrive slippen.

Selv bruger jeg MasterCard og Diners Club til det mest, og jeg handler næsten altid i lokal valuta, når jeg bruger kort.

Den Danske Ambassade, konsulater mm:

På Udenrigsministeriets hjemmeside kan du se adresser og telefonnumre på officielle danske repræsentationer i Kina. Desværre står adresserne kun med latinske bogstaver, så det kan være svært, hvis man skal have en taxichauffør til at forstå, hvor han skal køre hen.

Det er altid en god idé at have adressen på skrift og med kinesiske tegn, så man f.eks. kan vise den til taxichaufføren. Har man ikke det, kan man prøve at ringe til konsulatet og bede dem instruere chaufføren.

Det danske generalkonsulat i Shanghai holder til i Shanghai International Trade Center på Yan'an Xi Lu nr 2201. Yan'an strækker sig fra The Bund i øst til Hongqiao lufthavnen i vest. Hvis du skal have en taxi til konsulatet, kunne du kopiere eller printe denne adresse. Det burde føre dig det rigtige sted hen (延安西路2201号).

Den fulde adresse er

丹麦王国驻上海总领事馆, 国际贸易中心701室, 上海市延安西路2201号, 邮编200336. 200336.

Dansk turist i Kina:
Indledningsvis vil jeg sige, at de fleste kineserne er positive, glade, optimistiske, hjælpsomme og meget humoristiske. Deres humor passer på mange punkter til den danske. De bruger også sort humor, sarkasme og ironi men ikke på samme måde, som vi gør det, men hvis du holder dig fra det, så kan du komme til at grine rigtigt meget i Kina.

Inden du tager til Kina, så er det en god ide at læse lidt om forhold, traditioner, priser osv., det vil beskytte dig mod de største bommerter. Vær opmærksom på, at rejsebøger er rigtigt gode, når det gælder historie og seværdigheder, og rimelige, når det gælder kultur og sædvaner, hvor beskrivelserne desværre ofte farves tydeligt af forfatterens holdninger til dette og hint.
Hvor de derimod ofte er mindre præcise er de praktiske oplysninger. Husk på, at disse altid vil være forældede. Det er ikke nødvendigvis de store forskelle, men er man ikke opmærksom på dem, så føler man sig ofte snydt. Du vil bl.a. finde et par eksempler under Kontant eller kort, Hotel, Mad i Kina og Drikkepenge.

De nyeste oplysninger får du ofte på private personers hjemmesider, i sociale netværk og så forsøger luftfartselskaber som f.eks. SAS at opdatere en guide på internettet.
Visse internetbaserede rejsebureauer laver også en destinationsbeskrivelse, hvor de angiveligt beskriver destinationen, men i de fleste tilfælde med et elendigt resultat, da beskrivelsen jo primært har til formål at få os til at købe en rejse.

- Hotelværelser.

I flere rejsehåndbøger kan du læse, at du kan få et 3-4 stjernet hotelværelse til 2-500 kr pr nat, og det er da rigtigt, hvis man lige nuancerer det lidt, for det afhænger utroligt meget af hvilken by og af afstanden til centrum.

I 2010 ligger prisen på et rimeligt 3-4 stjernet hotel 5-7 km fra centrum i Shanghai på kr. 350 - 750, men der findes hoteller, hoteller og hostels i næsten enhver prisklasse fra omkring 100 RMB og op.
Som i alle andre storbyer i verden, så bliver det dyrere, hvis du vil tættere på centrum, og billigere, hvis du kan acceptere at bo længere væk.
For at vise lidt om bredden i prisen for overnatning i Beijing, kan jeg nævne, at jeg i juli 2009 overnattede på et fint 4-stjernet hotel 3 - 4 km fra centrum for 880 RMB, og at jeg i december 2009 overnattede på et hostel mindre end 1 km fra Den Forbudte By for kun 58 RMB pr nat.
Et andet eksempel er en tur til Suzhou i 2008, hvor jeg betalte for RMB 174 pr nat. Hotellet lå perfekt, men det ville få svært ved at opnå bare et par stjerner i Europa.

- Restauranter:

I rejsehåndbøger kan du læse, at du kan få serveret kinesisk mad for kr 10-50, og at fastfood koster ca. kr. 20. Og rigtigt, du kan få "serveret" kinesisk mad for kr. 10-20, men det er steder, som du som almindelig dansk førstegangsturist i Kina, næppe vil besøge.
En god skål nudelsuppe kan du sagtens få for kr. 20, hvis du går ind i en af de mange små lokale spisesteder, men du vil vel næppe spise nudelsuppe hele ferien.
Vil du have et typisk kinesisk måltid med flere små lækkerier på en mellemklasse restaurant, så vær klar til at betale 80 - 120 kr. for maden. Te og vand var før i tiden altid gratis, men flere og flere restauranter er nu begyndt at tage betaling for te.


- Te-huse:

Der findes stadig mange te-huse i Kina, hvor de oftest serverer rigtig god te.
Uanset om du går ind i et fint te-hus og oplever den traditionelle te-ceremoni, eller om du går ind i et te-hus i en park, hvor du får et glas med te og en termokande med varmt vand til at fylde efter med, så er det en oplevelse, som du sikkert sent vil glemme.

Hvis du køber en te-ceremoni i et af de fine te-huse, så kommer du typisk til at smage 4 - 6 forskellige udsøgte slags te serveret i små fine te-skåle af glas. Det er en hyggelig og for de fleste også en sjov oplevelse, og efter ceremonien kan du købe din ynglingste i den tilstødende forretning.

I mange parker findes der et te-hus, der kan variere fra et fint sted, hvor teen skænkes fra en kande op i fine små kopper, og til mere enkle steder, hvor de lokale mænd sidder og spiller kort eller brætspil, hvor teen skænkes i store glas, og hvor du får en stor termokande med varmt vand, så du selv kan fylde nyt vand på din te.

- Drikkepenge:

Du kan ofte læse i håndbøger, at drikkepenge ikke forventes i Kina - hverken af taxichauffører, guider, på restauranter eller andre steder. Det kunne let give det indtryk, at drikkepenge overhoved ikke forventes i Kina, men min erfaring er, at det stort set kun gælder for taxi og de billigste lokale spisesteder.
Mange servicemedarbejderes løn er så lav, at de ikke kan leve af den. Drikkepenge er derfor en meget væsentlig del af deres indtægt, så giv altid lidt, selvom de ikke forventer det.
Hvor meget gi'r man så? Vurder selv drikkepengene i forhold til ydelsens pris og varighed.
På lidt pænere restauranter vil det være ok at lade småpengene ligge. Giv piccoloen en lille seddel for at bringe bagagen op til værelset, og han vil give ekstra service med et stort smil resten af dit ophold.

Drikkepenge til turguider og chauffører er lidt speciel, da ders indtægt stort set udelukkende kommer fra drikkepenge og fra bonus i de forretninger, hvor deres kunder køber varer.
Blandt guider i Kina, er danskerne desværre ikke i særlig høj kurs. Vi opfattes som brovtne, uhøflige og meget nærige! Tyskerne de vestlige turister, som guiderne helst viser rundt. De er venlige, viser respekt og påskønner guidens arbejde, ved at give gode drikkepenge.

Hvis du har været på en lidt længere guided tur eller en rundvisning i et større selskab, ville jeg mene, at 20 - 50 RMB er passende - afhængig af gruppens størrelse guidens indsats.
Ved mange seværdigheder er der guider, der tilbyder at vise dig rundt. Her gælder det, at I aftaler en fast pris inden rundvisningen. Der forventes ikke drikkepenge, men hvis I går ind et sted for at spise eller drikke, forventes det, at I betaler for guiden. Nogle guider siger, at det behøver I ikke, og nogle siger, at de bare venter udenfor, til I er færdige, men I holder naturligvis fast i, at guiden skal være med, og at I betaler. Udover at det er det eneste anstændige at gøre, så giver det også en mulighed for at komme til at snakke lidt mere privat med guiden, hvilket kan lede bedre indsigt i de lokale forhold og i nogle tilfælde til spændende nye oplevelser.
På en individuel shopping og/eller sightseeing tur med egen guide, ville guiden forvente noget mere afhængighed af arrangementets varighed. Hvis den individuelle tur er købt gennem et bureau, forventes det, at du som minimum giver guiden nogle hundrede, men det er ikke ualmindeligt, at en god guide får et par tusinde, hvis gæsten altså er fra Tyskland. Ud over det, så anses det for meget uhøfligt ikke at invitere guiden med, hvis man skal have noget at spise eller drikke. De fleste guider vil sige, at det behøver du ikke, men udover at det er det eneste anstændige at gøre, så giver det også en mulighed for at komme til at snakke lidt mere privat med guiden, hvilket kan lede bedre indsigt i de lokale forhold og i nogle tilfælde til spændende nye oplevelser.

Offentlige toiletter> (公共)厕所:

I turistområderne kan man ofte klare sig med at spørge efter toilet, men man skal ikke langt væk, før det ikke er nok. Her er det godt at vide, hvad et toilet hedder. På kinesisk hedder et offentligt toilet Gōnggòng Cèsuǒ. Det går fint at udtale det som gong gong tshø suo - eller bare tsøh suo. Forstår de det ikke første gang, så prøv bare igen - eventuelt underbygget af lidt "tegnsprog".

Du kan langt hen ad vejen klare dig i Kina uden at kende de kinesiske tegn, men det er godt at vide, at der på herretoiletterne står 男 (Nán) og på dametoiletterne står der 女 (Nǚ). Der er et par andre ting, som det også er godt at være opmærksom på, når du skal på offentlige toiletter i Kina.

I storbyerne betaler man ofte 1 eller 2 RMB, og har ud ikke selv papir med, så husk at bede om det, når du går ind. Oftest får man kun ét eller to små stykker.
I turistområderne og på hotelelrne er der for det meste almindelige toiletter, om vi kender det hjemmefra, men mange steder udenfor disse områder er toiletterne blot et hul i gulvet.
Man sætter sig på hug og sigter bedst muligt efter hullet i gulvet, uden at ramme sko, strømper eller bukser. Er man heldig, er der en dør, man kan lukke, men ofte er det bare en bås, og kineserne opfatter det ikke som uhøfligt at se på. De er jo bare lidt nysgerrige efter at se, hvordan denne udlænding klarer sig. Til sidst skal man på den type toiletter huske, at det brugte papir skal i kurven - ikke i toilettet.
Ulækkert? Det kan det blive, men det er også en oplevelse, som man kan grine meget af, når man er kommet hjem.

Shanghai 上海:>

Shanghai, der er Kinas største by med 16-20 millioner indbyggere, ligger ved Yangze flodens delta og provinsen dækker et område på størrelse med Sjælland. Shanghai betyder noget i retning af "over havet" eller "op af havet", og det meste af byen ligger kun få meter over havets overflade.

Shanghai er en ung by, så der er ikke så mange gamle kulturelle områder at se, men til gengæld er det det nye Kinas finansielle, økonomiske og kommercielle vækstcenter nr 1, og byen oser af spændende aktiviteter døgnet rundt. Alt hvad du ser i det nye Pudong-område øst for floden Huangpu, er vokset frem siden begyndelsen af 1990-erne.

Shanghai var den første by, der blev åbnet for vesten, hvilket er tydeligt i visse dele af de gamle engelske, franske og amerikanske koloniområder. En lille Dansk kuriositet er, at det danske Store Nordiske i 1871 var det første selskab, der etablerede en telegrafforbindelse i Shanghai, og 1908 etablerede selskabet den første telefoncentral i byen.

Selvom byen er ret ung, så er der dog stader, hvor man kan se hvordan man levede i 1800-tallet.
Tæt på centrum ligger Yi Yuan Garden, der på smuk vis illustrerer de gamle bygninger og haver, men de er alle opført i nyere tid, for at vie lidt af Kinas kultur til turisterne. Se mere på linket til

QiBao 七宝

Vil man se den ægte vare´med en historie, der går mere end 1000 år tilbage, så kan man f.eks. tage metro nr. 9 mod vest til QiBao (七宝), der ligger bare 18 KM fra centrum. QiQiBao betyder De 7 Skatte. Der er to forskellige forklariner på navnet. Den ene er, at det stammer fra navnet på et gammelt tempel, der desværre ikke eksisterer mere. Den anden, de er mere popolær blandt de lokale er, at der var samlet syv skatte i byen, hvoraf desværre kun klokken og et "helligt" skrift eksisterer i dag.

QiBao Old Street er et lille område med 8 - 10 små gader rund om en kanal med tre broer over. Miljøet er 100 % kinesisk, og man ser sjældent mere end et par turister om dagen.
Slap af med en sejltur på kanalen til 10 RMB, eller find god og billige souvenirs i boderne.

Hvis du går hen til klokketårnet, kan du for kun 30 RMB købe en billet til de otte små museer i området. Folderen, du får med, er på engelsk, og der er et kort, der tudeligt viser, hvor hver enkelt museum ligger.

Du kan se mere om QiBao på qibao.com og på http://www.travelchinaguide.com/attraction/shanghai/qibao-ancient-town.htm.


Zhou Zhuang 周莊

Zhou Zhuang er nok den mest kendte flodby fra samme periode som QiBao. Den er berømmet for sin stærke kulturelle historie, de gamle velbevarede huse, sit smukke sceneri og den lokale farvefulde traditioner og skikke.

Byen ligger ca. 1½ times kørsel med bus fra Shanghai. Det letteste er at tage metro 1 eller 4 til Shanghai Outdore Stadium, hvor du kan købe billetter til sigthseeing busture til forskellige steder - herunder også til Zhou zhuang. Ud over Zhou zhuang, vil bussen på hjemturen også stoppe ved en silkefabrik, og formodentlig også et kinesisk naturmedicin center og eller en perleproducent. De ekstra besøgssteder kan variere ovr tid.

Zhou zhuang er en typisk flodby, der er bygget over dt kinesiske tegn "#". Ud af ca. 1000 huse, er ca. 600 bygget i Ming og Qing dynastiernes tid, og takket være en meget driftig købmand Shen Wan San, der forstod at udnytte byens placering tæt ved BaiXian floden, vooksede byen til et vigtigt handels og kulturcenter i området.

Alle byens huse er bygget ud til kanalerne, hvor du kan slappe af med en stille sejltur under byens 14 broer.
Den mest kendte bro er dobbeltbroen Fu'an, der ofte afbilledes på de kinesiske malerier.

Du kan læse mere om Zhou Zhuang her: http://english.zhouzhuang.com/

Shanghai Airport:
Shanghai har to lufthavne - Pudong og Hongqiao. På både internationale og indenrigsrejser, har jeg hver gang rejst ind og ud af Pudong, så jeg kan ikke sige så meget om Hongqiao. Hvis du kender Hongqiao, er du meget velkommen til at sende mig lidt oplysninger til alles glæde.

Pudong Airport er en velfungerende lufthavn, hvor tingene foregår i et rigtigt fornuftigt tempo. Selvom lufthavnen altid virker halvtom, så indviede man d. 26. marts 2008 alligevel terminal 2, så nu skal man til at checke, hvilken terminal, man flyver til og fra. Følgende selskaber skulle nu flyve fra terminal 2: Air India, Alitalia, British Airways, Shanghai Airlines, Garuda Indonesia, Malaysia Airlines, Northwest Airlines, Philippine Airlines, Qantas Airways, Qatar Airways, Royal Nepal Airlines, Transaero Airlines, Virgin Atlantic Airways, Aerosvit Airlines, Cebu Pacific Air, Air Canada, Finn Air, Royal Brunei Airlines, Air China, Cathay Pacific, China Southern Airlines, Emirates Airlines, Dragon Air, Lufthansa, All Nippon Airways, Air Macau, Air New Zealand, Asiana Airlines, Singapore Airlines, Russian Airlines, Thai Airways, Turkey Airlines, United Airlines.
Men check for en sikkerheds skyld selv, hvorfra dit fly går. Det nytter ikke at spørge taxichaufføren, for han ved det ikke.
Desværre hænger terminalbygningerne ikke sammen, men i tidsrummet 06:00-21:00 går der en gratis shuttle bus hver 15. minut mellem de to terminaler, der ligger forholdsvis tæt på hinanden.
Bliver man ikke hentet i lufthavnen, så kan turen mellem Pudong Airport og Shanghai nu foretages på tre måder. Man kan tage metro linie 2, der kører lige til centrum af Shanghai, man kan tage en taxi til ca. 160 RMB, eller man kan tage hurtigtoget Maglev en del af vejen og metro eller taxi det sidste stykke. Se mere om taxi og Maglev på separate links.

Ved afrejse fra Pudong skal man være opmærksom på, at der som oftest er meget lang kø ved check-in. Det ser drabeligt ud, men den går som oftest rimeligt hurtigt. Checker man ind i god tid - f.eks. et par timer før afgang, er der et par gode restauranter i lufthavnen inden sikkerhedskontrollen, hvor man kan få det sidste rigtige kinesiske måltid, inden man skal hjem, og priserne er helt ok.
Ud over nogle forretninger hvor de sidste souveniers og gaver kan købes og en lille kaffebar, så sker der ikke så meget på den anden side af sikkerhedskontrollen i Pudong Airport, så jeg plejer at stramme den lidt, og tidligst gå ind en times tid før afgang.
En enkelt gang var det dog lige ved at gå galt. Da jeg kom ind, var boardingen allerede afsluttet, så jeg blev efterlyst over højttalerne. På trods af min kinesisklæres anstrengelser tidligere på året, så forstod jeg ikke meget af, hvad de sagde, så først da mit navn i forskellige udtaler var sagt flere gange (hævdede de), gik det op for mig, at jeg skulle se at komme i omdrejninger. Nu kunne man måske tro, at jeg stod til en eller anden afstraffelse, men nej. Stewardessen spurgte høfligt, om det var ok at placere mig på business class, så vi kunne komme hurtigt i luften. Jeg fandt aldrig ud af, hvorfor det var hurtigere, men jeg affandt mig hurtigt med min skæbne og nød den ekstra plads og service på hjemturen :o)
Jeg tør dog ikke anbefale denne metode men vil anbefale, at du følger dit flyselskabs anbefalinger angående mødetid, check in og boarding.

Maglev:
Er du til hurtige tog, så er Maglev et must. Om dagen kører toget med op til 430 km/t, men om aftenen må man nøjes med 300 km/t. Maglev kører fra Pudong Airport til Longyang Lu Metro station, hvorfra du kan fortsætte med linje 2 eller 7, eller du kan tage en taxi.

Togrejser:
Maglev er måske dit første møde med togrejser i Kina, men før eller siden får du mulighed for at rejse med tog mellem forskellige byer i landet, og jeg vil absolut anbefale, at du prøver det, når lejligheden byder sig. Togrejser i Kina kan være en prøvelse, hvis man rejser på billigste klasse med et overfyldt bumletog, og det kan være rimeligt behageligt, hvis man hygger sig i en blød køje. Har du travlt, og har du behov for at arbejde undervejs, så vælger du et af hurtigtogene, der på de fleste strækninger kører ca. 250 km/t. Ud over togets hastighed og afstanden, der skal køres, så varierer priserne også efter den komfort, som du vælger. Hårde sæder er meget billige, bløde sæder koster lidt mere, hårde senge koster igen lidt mere og bløde senge er de dyrest, men selv billetter til bløde senge kan købes til en rimelig pris. Togrejser og billetkøb er et helt kapitel for sig selv, så det kommer der mere om, når jeg lige får nedfældet mine og andres erfaringer.

Taxi:
Det er billigt at køre i taxi ( 出租汽车 (ChuZu QiChe) eller 打的 (DaDi)) i Kina. I 2010 koster det i Shangha om dagen 12 CNY for de første tre km og 2 CNY for hver efterfølgende km - lidt mere om natten. Alle officielle taxier kører efter taxameter. Bliver det ikke slået til, så bed chaufføren om at gøre det. Brug bare fagter. Peg på taxameteret og sig "fa piao" (åbent "a" som i "andre" i begge ord), så bliver det slået til ;o)
Der kan være stor forskel på de enkelte taxiers kvalitet og renlighed, men de fleste officielle taxier er ok. De blå har det bedste ry, og de mørkerøde har det dårligste.
I anledning af EXPO 2010, så er der nu kommet helt nye og større taxier på gaden. De er hvide og grønne, og bører logoet for Expo 2010. De er væsentligt mere behagelige end de almindelige taxaer, og så er de eneste taxier, der må køre ind på Expo området.
Opfører chaufføren sig ikke korrekt, kan man nægte at betale for turen. Reglerne står på plasticskærmen bag chaufføren, hvor der også er et telefonnummer som udlændinge kan ringe til,hvis de har problemer af en eller anden art med chaufføren.
Du kan stoppe en taxi på gaden, men du kan også ringe efter en.
Da taxichauffører stadig (2010) er relativt godt lønnede i forhold til de fleste andre servicefag, så forventes det ikke, at du giver drikkepenge.

Kun få taxichauffører taler engelsk, og selvom det var målet, at alle taxichauffører skal kunne engelsk inden EXPO 2010, så har jeg netop i 2010 erfareter, at det stadig kun er ganske få, der reelt vil være i stand til at forstå navne på hoteller, parker, centre og gader, hvis det ikke siges eller skrives på kinesisk. Vil du være sikker på at komme hurtigt frem, så få receptionen på hotellet, konferencecenteret eller hvor du nu er, til at skrive adressen du skal til ned på en seddel, som du kan vise chaufføren.
Hvis du har nummeret til den person eller det sted, som du skal køres til, så kan du ringe vedkommende op og give telefonen til chaufføren, der så kan få kørselsvejledningen direkte fra den, du skal møde. Det virker rigtig godt.

Er du ikke på dit hotel eller konferencecenter, og har du ikke en livline, som du kan ringe til, så vær frimodig og gå ind et hvilket som helst sted, hvor du kunne formode, at de kan hjælpe dig (andre hoteller, centre, store forretninger, etc.). Langt de fleste vil gerne hjælpe, og skulle der opstå tumult og lidt råben omkring dig, så er det bare fordi alle vil give sit besyv med. Hav tålmodighed, og forsøg ikke at standse dem. Når de er (nogenlunde) enige om, hvor du skal hen, og hvordan du kommer der, så forsøg at få det skrevet ned på en seddel, som du så viser til chaufføren, eller få en af hjælperne til at forklare chaufføren, hvor du skal hen. Derefter kan du ikke gøre så meget andet end at håbe og bede til, at det de skrev/sagde, var det rigtige ;o).

Bus:
Jeg har kun lille erfaring med at køre offentlig bus (公共汽车 (gong gong qi che)) i Kina, men da der findes over 1.200 buslinjer i Shanghai, er der gode muligheder for at komme rund.
Det koster mellem 1 og 4 CNY at køre bus, og det anbefales, at man betaler med lige penge. Du skal være opmærksom på, at du ikke får penge tilbage i de busser, hvor du trækker billetten i en automat.
Det er let at finde rundt i metroen, men man ser jo mere i en bus, så udenfor myldretiderne oplever man lidt mere, når man tager bussen. At tage en bus er let, hvis man ved, hvilken bus, man skal tage, og man kender stedet, hvor man skal af. Lidt sværere bliver det, hvis man skal skifte bus og måske ikke er helt sikker på, hvor man skal af, men hvis man har en seddel med adressen på det sted, hvor man skal af, så gør både chauffør og medpassagerer alt, for at det skal lykkes for dig.
I myldretiden kan det være mindre behageligt for specielt kvindelige passagerer i busserne, da der desværre stadig er mange mænd, der benytter sig af trængslen til at komme lidt (for) tæt på det andet køn - siges det fra pålidelig kilde.

Metro:
I modsætning til busserne, så har jeg rejst meget med metroen (地铁 (DiTie)). I Shanghai er der et veludbygget metronet med p.t. 11 linier, og det er let at finde rundt. Spørg på dit rejsebureau, en Expo 2010 stand, i lufthavnen eller på en metro station efter en ruteoversigt. Prisen for en tur i metroen er på mellem 3 og 12 RMB afhænger af, hvor langt du skal. Jeg har hørt, at det skulle være muligt at købe dag og ugekort, men har ikke selv erfaring med det. Til gengæld har jeg et metrokort, hvor jeg kan sætte penge ind, og hvor der så trækkes for hver tur.
Morgen og aften, kan det ske, at man ikke kan komme ind i toget, men så er det jo godt at vide, at der kun er få minutter mellem togene i myldretiden. Stationerne annonceres op til flere gange på både kinesisk og engelsk, og i de fleste toge er der skærme eller lyspaneler, der viser navnet på næste station.

Transport mellem Pudong og Puxi:

Der er flere muligheder for at komme frem og tilbage mellem Pudong (øst for Huangpu) og Puxi (vest for Huangpu).
For kun 0,5 CNY kan du komme over med færge. Det er da sjovt at prøve, men taxi eller metro line 2 er i de fleste tilfælde både hurtigere og lettere.
Du kan også køre under Hunagpu i små togvogne i en tunnel, der er oplyst med forskellige farver og effekter. Det er da meget flot, men når man har prøvet det én gang, er det nok de færreste, der vil ofre yderligere 30 CNY, på at få en tur mere.

The Bund:
The Bund er Shanghais mest berømte flodpromenade, der dagligt besøget af mange tusinde kinesiske og udenlandske turister. The Bund strækker sig ca. 2 km langs Huangpu floden, og var en gang den mest berømte gade i Asien. Mod vest flankeres The Bund af en række pittoreske art deco bygninger fra kolonitiden, hvoraf den mest imponerende måske er det tidligere hovedkontor for det kinesiske kommunistparti, der nu er hovedkontor for Shanghai Pudong Development Bank. Mod øst på den anden side af Huangpu, rejser der sig et imponerende skue af skinnende konferencecentre og skyskrabere omkring det imponerende flotte TV-tårn Orient Pearl TV Tower.

På The Bond er der dukket et far facionable butikker, restauranter og natklupper op. Det er absolut tiden værd at besøge The Bond 5 og 18 - også selvom pengene i punken måske passer bedre til Nanjing Xi Lu Indoor Market.

The Oriental Pearl TV Tower:
Det er ikke så sært, at det smukke 468 m høje tv-tårn er blevet Shanghais vartegn. Tårnet har udsigtsplatforme 90 m, 259 m, 263m og 350 m oppe, og fra den luksuriøse roterende restaurant 267 m oppe, har man den mest fantastiske udsigt over byen. En udsigt, der både dag og nat er så speciel, at man bør unde sig selv at prøve den.
En anden fantastisk oplevelse får du på udsigtsplatformen i 259 m højde. Her er der hele vejen rundt om tårnet lavet en platform af glas, så man føler, at man næsten går i luften. Hvis det kribler i maven og gangen er usikker, når du træder ud, så se dig omkring. Du er ikke den eneste, der har svært ved at tage skridtet ud på glaspladen.
På nederste etage rummer bygningen desuden Shanghais historiske museum, der også er et besøg værd.

The Yu Yuan Garden:
Yuyuan haven kan dateres tilbage til 1559 under Ming Dynastiet, og er det bedste eksempel i Shanghai på en traditionel kinesisk have. Selvom det er en forholdsvis lille have, så rummer den både en pavillon, klipper, en lille sø og et traditionelt teater i en smukt ornamenteret labyrint. Haven ligger på Yu Yuan Lu tæt ved Town God Temple markedet, der er et af Shanghais populære turistmarkeder, hvor du kan købe stort set alt, der på den ene eller anden måde kan henføres til kinesisk tradition og kultur.

Nanjing Lu:
Gaden er opkaldt efter Nanjing (Sydlige hovedstad), der i flere perioder har været Kinas hovedstad, og som nu er hovedstad i provinsen Jiangsu. Når det er sagt, så er der heller ikke så meget mere provinsielt at sige om gaden. Oprindeligt var Nanjing Lu bare en lille markvej der forbandt The Bund og Henan Lu, men i dag er den 5,5 km lange gade Shanghais mest kendte shoppinggade. Det vurderes, at der strømmer op til ca. 1 million mennesker gennem gaden i timen i turistsæsonen, hvilket man sagtens fornemmer, når man i feriepeioderne kæmper sig igennem gågaden, der strækker sig fra Folkets Park i vest og næsten ned til The Bund i øst. Ferietiden kan være slem, men det er intet imod hvad jeg oplevede, da jeg var der nytårsaften 2007, hvor der var så mange mennesker, at man dårligt kunne komme frem, og der var op til 1½ times ventetid på restauranter, barer og klubber. Officielle kilder iger, at der har været op mod 2 millioner mennesker i timen den aften.